Privatlivspolitik
1. Indledning
1.1 Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Energii Group Administration ApS (i det følgende benævnt ”Energii”, ”vi” eller ”os”) behandler dine personoplysninger i forbindelse med dit medlemskab hos os.
2. Dataansvarlig
2.1 Energii er den dataansvarlige i relation til de personoplysninger, som vi behandler, og som er beskrevet i privatlivspolitikken. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os her:
Energii Group Administration ApS
Bernhard Bangs Alle 27, kælderen, 2000 Frederiksberg
E-mail:
info@energii.dk
CVR-nr.: 25593332
3. Medlemsadministration
3.1 Når du opretter dig som medlem hos Energii, behandler vi en række oplysninger om dig.
3.2 For at kunne administrere dit medlemskab behandler vi almindelige oplysninger herunder oplysninger om vores konkrete medlemsaftale med dig, dine kontaktoplysninger i form af adresse, telefonnummer, e-mailadresse, betalingsoplysninger og favoritcenter. Vi indsamler disse oplysninger direkte fra dig.
3.3 Vi behandler også oplysninger om din træningshistorik, herunder hvilke hold du tilmelder dig, hvor og hvornår du har trænet, samt om du møder op til tilmeldte hold.
3.4 Herudover behandler vi oplysninger i form af vores løbende kommunikation med dig fx dine konkrete spørgsmål eller klager. Vi vil også løbende sende dig e-mailnotifikationer om din næste træning og informere dig, hvis der skulle opstå problemer med betaling eller lignende.
3.5 Når du besøger et af vores centre, registrerer vi, at du er fremmødt. Det kan ske på to måder. Hvis du har givet samtykke til deling af lokationsoplysninger, registreres fremmøde via en beacon placeret i det relevante center samt via dit tjek-in i app’en. I den forbindelse behandler vi dine lokationsoplysninger. Vi har kun lokalitetsadgang, når du benytter app’en i vores centre. Hvis ikke du har givet samtykke til, at vi kan se dine lokationsoplysninger, skal fremmøde registreres hos en af vores medarbejdere i centret.
3.6 Vores formål med behandlingen af dine personoplysninger er medlemsadministration herunder fakturering, administration af holdtilmeldinger, udsendelse af relevant medlemsinformation, kontrol af fremmøde mv.
3.7 Når du er medlem, får du adgang til vores app ”Energii Reformer”. Dine personoplysninger behandles derfor også med henblik på din brug af app’en. I app’en kan du bl.a. få overblik over vores centre og vilkår, tilmelde dig hold, få overblik over dine tidligere og fremtidige træningsaktiviteter samt ændre dine oplysninger og betalingsmetode mv.
3.8 I tilfælde af manglende betaling af udestående fakturaer, kan dine personoplysninger blive videregivet til vores inkassoselskab med henblik på videre inddrivelse af gælden.
3.9 Grundlaget for vores behandling af dine personoplysninger er den aftale, vi har indgået med dig om dit medlemskab hos os. (Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1, litra b). Vores grundlag for registrering af lokationsdata ved fremmøde er dit samtykke (Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1, litra a). Grundlaget for videregivelse af personoplysninger til inkassoselskab i tilfælde af manglende betaling er legitime interesser i at sikre betaling for vores ydelser (Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1, litra f).
3.10 Vi gemmer oplysninger om dit medlemsforhold i en periode på 5 år fra ophøret af dit medlemskab hos os, medmindre længere opbevaring er nødvendig i henhold til lovgivning eller vores konkrete legitime interesser.
4. Tilmelding af nyhedsbrev
4.1 Vi kan sende elektronisk markedsføringsmateriale til dig, hvis du giver dit samtykke hertil.
4.2 Når du modtager markedsføring fra os, behandler vi oplysninger om dit navn og din e-mailadresse samt din brug af det materiale, du modtager.
4.3 I den forbindelse behandler vi personoplysninger om dig med henblik på at fremsende dig markedsføring herunder om vores virksomhed og vores ydelser samt med henblik på oprettelse og administration af dig som abonnent på markedsføring.
4.4 Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, giver du os samtykke til, at vi må behandle dine personoplysninger med henblik på at sende dig nyhedsbreve (Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a og markedsføringslovens § 10).
4.5 Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at framelde dig nyhedsbrevet (Databeskyttelsesforordningen artikel 7, stk. 3). Dine oplysninger vil herefter blive slettet, medmindre vi har et andet lovligt grundlag, der gør, at vi fortsat kan behandle personoplysningerne.
5. Besøgende i vores centre
5.1 De steder hvor vi videoovervåger, oplyser vi om det via skiltning. Alle optagelser lagres sikkert og afspilles kun, hvis det er nødvendigt, fx i forbindelse med et aktuelt behov såsom tyveri, blufærdighedskrænkelser eller lignende i vores centre. Optagelser afspilles alene for personer, der har et arbejdsbetinget behov for det. Optagelserne overskrives typisk automatisk efter en uge, medmindre der konkret er behov for nærmere undersøgelse på baggrund af en aktuel hændelse.
5.2 Vi behandler disse oplysninger af sikkerhedsmæssige årsager. Vores grundlag for behandlingen er vores legitime interesser (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f).
5.3 Når du besøger os i vores centre og deltager på vores hold, kan vi i visse tilfælde spørge, om vi må tage billeder og/eller video til brug for vores markedsføring herunder på vores hjemmeside og sociale medier. Det er fuldstændig frivilligt, og det har ingen betydning for dit medlemskab at sige nej.
5.4 Vi behandler billeder og videoer, hvor du indgår, på baggrund af dit samtykke (databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra a). Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage.
6. Statistik og analyse
6.1 Når du er medlem hos os, kan vi indsamle og behandle oplysninger om statistik, afvigelser og oplysninger om antal træning, manglende fremmøde og køb af produkter, typer af medlemskab mv. Det gør vi for at udarbejde analyser og statistikker med henblik på at blive klogere på, hvordan vi kan optimere vores forretning og yde en bedre service. Behandlingen af dine personoplysninger til disse formål sker så vidt muligt med anonymiserede data.
6.2 Lovgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger til disse formål er dine og vores legitime interesser i at kunne yde den bedste service til dig (Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, f).
7. Sikkerhed og overførsel til lande uden for EU
7.1 Vores behandling af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det indebærer blandt andet, at vi sikrer, at personoplysninger behandles fortroligt og i et sikkert miljø, såvel fysisk som elektronisk, ligesom vi har implementeret organisatoriske foranstaltninger med henblik på at sikre behandling og sletning af dine oplysninger på bedst mulig vis.
7.2 Som led i driften af vores virksomhed benytter vi os af forskellige leverandører, herunder IT-leverandører. Disse kan behandle dine personoplysninger som vores databehandler. Når det er tilfældet, sikrer vi, at der er indgået en databehandleraftale med leverandøren. Dette med henblik på at fastlægge leverandørens forpligtelser som databehandler.
7.3 I det omfang vores leverandører eller deres underleverandører er etableret uden for EU/EØS eller opbevarer oplysninger uden for EU/EØS, sørger vi for, at overførslen sker på baggrund af et gyldigt overførselsgrundlag.
8. Deling af dine oplysninger
8.1 Energii kan i visse tilfælde videregive dine personoplysninger. Vi forsøger at begrænse videregivelsen af personoplysninger i personhenførbar form.
8.2 I tilfælde af virksomhedsoverdragelse, herunder aktivoverdragelse af aktive i vores selskab samt evt. due diligence forbundet hermed, kan vi videregive oplysninger til en tredjemand, i det omfang betingelserne herfor er opfyldt.
8.3 Vi kan videregive dine personoplysninger til en offentlig myndighed i situationer, hvor vi konkret er forpligtiget til at videregive dine personoplysninger i medfør af lovgivning og underretningsforpligtelser, som vi er underlagt.
9. Dine rettigheder
9.1 Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger. Rettighederne er beskrevet nedenfor:
10. Opdatering af privatlivspolitikken
10.1 Vi gennemgår regelmæssigt denne privatlivspolitik for at holde den opdateret og i overensstemmelse med gældende principper og lovgivning. Vi opfordrer derfor til, at du løbende holder dig ajour. Den seneste version af vores privatlivspolitik er altid tilgængelig på vores hjemmeside.
10.2 Denne privatlivspolitik er senest opdateret den 27. juni 2024.
New Paragraph
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er accepterer dette.